Show træning før Quarter DM 2024

Søndag den 01. september 2024

FCWR afholder show træning søndag den 01. september 2024.

Der vil være mulighed for at træne de patterns der kommer til Quarter DM. Men vær dog opmærksom på at der kun lægges ét trail pattern, så det er ikke sikkert at det lige præcis er dit pattern der bliver lagt. I Showmanship og Horsemanship vil der blive valgt to forskellige patterns. Pleasure og Hunter vil være 15 minutter og hvis der er meget få deltagere så vil klasserne blive lagt sammen. I Reining er der selvfølgelig frit valg af pattern.

I Trail, Reining, Horsemanship og Showmanship får man to ture hver. I mellem klasserne tager vi hensyn til at nogen måske skal ud og hente en anden hest, så ventetid kan forekomme.

Hver klasse koster 50 kr. pr. hest/rytter kombination for medlemmer af FCWR og 75 kr. for ikke medlemmer. Ikke medlemmer betaler derud over 150 kr. i show office fee.

Har man brug for en boks, så kan man leje en boks for 200 kr. Med i prisen er kun boksen og man skal rydde op efter sig selv når man tager hjem. Der er kun 6 udendørsbokse og det er først til mølle. Medbring selv hø/wrap og en spand til vand.

Tilmelding er bindende og åbner når vi kommer tættere på.

Vær opmærksom på at dette bare er show træning. Der er ingen træner, ej heller nogen dommer. Men vi vil skabe en show stemning med en dummy dommer i stolen, en mand/kvinde i gaten, speaker og musik. Hvis der er nogen der vil hjælpe til med en af disse positioner, så tag endelig fat i Casper.

Vi starter kl. 10 og klasse rækkefølgen er således:

Reining
Hunter
Showmanship
Horsemanship
Pleasure
Trail

Detaljer

Dato:
01. september 2024

Tid:
10:00 til vi er færdige

Hvor:
Kumlegård QH
Kumlehusvej 2
4000 Roskilde

Kumlegård